Nyt selvstændigt sekretariat etableret i Nordjylland

Handshake_ABN_3.JPG
06-01-2012

Selvstændigt ABN sekretariat etableret i Nordjylland

Arctic Business Network (ABN), er et netværk for virksomheder i Grønland og Nordjylland, som har til formål at fremme samarbejdet mellem virksomheder/organisationer i Grønland og Nordjylland, således at man i fællesskab kan videreudvikle samarbejdsområderne og eksempelvis påtage sig større opgaver.

ABNs sekretariat i Nordjylland har hidtil haft sæde i Aalborg Kommunes Erhvervsafdeling. I forbindelse med videreudviklingen af Arctic Business Network, blev det dog besluttet at etablere et sekretariat med en mere selvstændig profil pr. 1. januar 2012.

Vort nye sekretariat i Nordjylland er etableret hos firmaet pbang++, People Search & Selection, hvor direktør og indehaver Per Bang er netværkets nye kontaktperson. Firmaets forretningsområde er rekruttering og headhunting af mellemledere og specialister, og hverdagen foregår rent bogstaveligt ude i både de nordjyske samt grønlandske organisationer og virksomheder. Per Bang har gennem flere år været aktivt medlem i ABN, medlem af ABNs projektgruppe for ’Uddannelse og Rekruttering’, haft daglig kontakt til Grønland via samarbejdspartneren Suliplus HR Consult, netværkets medlemmer, Det Grønlandske Hus i Aal­borg, Aalborg Kommune m.fl. Berøringsfladen imellem nordjysk erhvervsliv og Grøn­land er stadigt stigende.

Hos sekretariatet i Nordjylland er der naturligvis et stort fokus på hvervning af nye medlemmer og ikke mindst servicering af netværkets medlemmer i Nordjylland. Samarbejde omkring arrangementer og de opgaver netværket iværksætter, samt at øge netværkets synlighed indenfor vore udvalgte indsatsområder er ligeledes i højsædet. Per Bang er allerede i fuld gang med arbejdet så tøv endelig ikke med at kontakte ham.

Sekretariat Nordjylland
Niels Jernes Vej 10
9220 Aalborg Øst 
Att. Per Bang
Tlf. +45 2223 8000
dk@arcticbusinessnetwork.com

 

  • Sekretariat Grønland
    Aqqusinersuaq 8/901
    Postboks 317 
    GL-3900 Nuuk
    Att. Birgit Gedionsen
    Tlf. +299 31 39 18
    gl@arcticbusinessnetwork.com
  • Sekretariat Nordjylland
    Arctic Business Network
    Niels Jernes Vej 10
    DK-9220 Aalborg Ø
    Att. Per Bang
    Tlf. +45 2223 8000
    dk@arcticbusinessnetwork.com
Ultimate Web